Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom! 
 

Produkter
Plankegulve
Brede Classic plankegulve
Skibsplankegulve med gummifuge
De lidt billigere plankegulve
3-stavs parketgulve
Restpartier og 2. sortering
Tilbehør til trægulve

Lagersalg
Vejledninger

Vis indkøbskurv
Forside

Informationer
Om os
Kontakt og Åbningstider
Tips & råd
Personlige oplysninger
Bestilling
Levering og Afhentning
Betaling
Ordrestatus
Handelsbetingelser

Alle priser er incl. moms

American Express Dankort EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron




Tips & råd Udskriv

Akklimatisering
Gulvene skal opbevares 48 timer i uåbnet emballage i det rum, hvori de skal lægges. Årsagen hertil er, at træet langsomt (derfor den lukkede emballage) skal vænne sig til de nye temperatur- og fugtforhold. En for hurtig klimaændring vil uvægerligt føre til spændinger i træet, som typisk vil føre til banankrumninger og i værste fald større deformationer i såvel brættet som fer/not.

Afslibning
Gulve med ca. 4mm slidlag lader sig let afslibe indtil flere gange. Ved en normal afslibning tages 0,2-0,4 mm. Det hedder sig, at trægulve reelt kun slibes for hvert 20. år, og at et typisk parketgulv dermed har en levetid på langt over 50 år.

Betongulve
Betongulve som er nystøbte skal være helt udtørrede inden lægning af trægulve. Den rigtige måde til måling af betonfugt er ved ‘udboring’ af en betonprop/cylinder med specialværktøj. I denne prop kan fugten af specialister måles med en særlig fugtmåler.

Børstet olie
Disse gulvplanker fremtræder med en børstet overflade, hvilket vil sige, at de langsgående er behandlet sådan, at der fremkommer en svag ’vaskebræt-tendens’ på tværs af brædderne, hvilket giver dem et særligt karakteristisk udtryk med en lille forskel i højden på den hårde og mørke del af træet og den lidt blødere og lyse del af træet (efterårsved og forårsved)

Efterlakering
Efterlakering af fabrikslakerede gulve efter lægning er ikke nødvendig, men kan korrekt udført (se også ‘Vedligeholdelse’) give en større sikkerhed mod indtrængen af vand i fugerne mellem brædderne.

Gulvvarme
Ved montage af trægulve på gulvvarmeanlæg er det en forudsætning, at temperaturen er lav, og temperaturfordelingen under gulvet er jævn. Følg altid producentens anvisninger vedr. opstart af anlægget til brug under trægulve.
Gulvvarmeanlæg skal forsynes med egen varmekreds med selvstændig og aflåselig temperaturstyring, så der er sikkerhed for at fremløbstemperaturen i anlægget ikke bliver for høj. Trægulvets overfladetemperatur må ikke overstige 25-27°C.
I fyringssæsonen vil trægulve altid svinde mere end normalt, når de påvirkes af varme nedefra. Der må derfor forventes større fugedannelse i gulvet i vinterperioden.
Under fx løse tæpper kan overfladetemperturen blive højere end på det øvrige gulv, og der må derfor forventes større fugedannelser i disse arealer. Ved vandbårne gulvvarmeanlæg må rørene ikke berøre trægulvet direkte. Der henvises til anvisningerne i GSO 2006. Svindrevner og andre skader som følge af den ekstra udtørring af træet er ingen mangel og er følgelig ikke omfattet af garantinen.

Følgende gulve er uegnede til gulvvarme: gulve med slidlag i bøg og jatoba samt gulve i 11mm. Ved gulve med slidlag på 2,5mm (Fashion) skal der udvises særlig agtpågivenhed over for en maksimal overfladetemperatur på 25-27°C.

Hvid matlak (silkelak)
Bemærk at det er vigtigt at behandle et hvidlakeret gulv med omtanke og undgå ridser og trykmærker. Skal et hvidlakeret gulv efterlakeres, er det afgørende for et godt resultat at det sker i god tid, før ridser og mærker bliver for markante. Årsagen hertil er, at det hvide pigment i lakken ikke må være beskadiget eller brudt, inden der efterlakeres efter en meget let finslibning. Efterleves dette ikke, vil der forekomme områder på det efterlakerede gulv, hvor den oprindelige behandling med hvid lak er slidt bort, og hvor gulvet ved efterlakering derfor vil fremtræde med en anden hvid farve, end der hvor den oprindelige hvide lak fortsat er ubrudt.

Hvid olie
(Se også ’Olie’) Kan anvendes til såvel gulve med slidlag af hårdttræ som fyrretræsgulve, og er specielt populær på ask, eg, bøg og ahorn. Bemærk at fyrretræsgulve som alene hvidolieres stadig vil blive gule med tiden - også ved løbende sæbe/efterbehandling. Kun ludbehandling (se dette) efterfulgt af hvidoliering eller sæbebehandling vil væsentligt reducere en gulning. Følg olieproducentens anvisninger på emballagen.

Hvid sæbe
Se "sæbebehandling"

Lak
Gulvene er fabriksbehandlede med adskillige lag slidstærkt lak i enten klar eller hvidpigmenteret. Vi anvender primært en silkemat lak også kaldt matlak eller dybtonelak.

Lakering af olierede gulve
Det lader sig kun vanskeligt gøre at lakere et gulv, som tidligere har været olieret. Årsagen er, at olien trænger ned i træet og efterlader en form for ’imprægnering’, som lakken ikke kan binde på. Skal det alligevel gennemføres, er det uhyre vigtigt, at man sliber dybt og sikrer sig, at al olien er slebet væk.

Limning
Der anvendes almindelig hvid trælim til udendørs brug (den er vandfast). Påfør limen i notens overside både på langs og over enderne. På lakerede gulve anvendes så meget lim, at det lige netop trænger op mellem gulvbrædderne. Den overskydende lim tørres straks bort med en fugtig klud. På olierede eller helt ubehandlede gulve anvendes lidt mindre lim, da det vanskeligt lader sig fjerne. Pas på med pletter fra lim, det vand limkluden opvrides i samt sved, da disse ligeledes vanskeligt kan fjernes.

Luftfugtighed
Den relative fugtighed i rummet både under og efter nedlægningen skal være mellem 35 og 65% RF og temperaturen mellem 12-24°C. Afvigelser herfra vil medføre skader på gulvet, som ikke dækkes af fabriksgarantien. Observér især dette i de kolde fyringsmåneder, hvor den relative luftfugtighed ofte falder, og hvor luften i så fald må tilføres fugt for at undgå udtørringsskader.

Olie
Findes som både hvidolie (se dette) og naturolie, som er neutral, men alligevel har en tendens til at gøre overfladen mørkere.

DanPlank og DanParket trægulve som er oliebehandlede på fabrikken, er behandlet med naturolie fra Trip Trap. Naturolie trænger ind i træets porrer, hvor den ved kontakt med ilt hærder og imprægnerer træet, så dets modstandsdygtighed optimeres. Naturolie tillader således direkte kontakt med træet (i modsætning til UV-olie, der lægger sig som en tynd film oven på træet som ved behandling med lak).

Træ er et naturmateriale som optager olien forskelligt afhængigt af træsort og træets struktur. Naturlige forskelle i overfladen vil derfor forekomme, indtil træet er behandlet med plejeolie, og træet er naturligt mættet af olie. Den færdige overflade fremtræder smukt mat med træets naturlige overfladekarakter.

Der eksisterer en maksimal grænse for, hvor meget olie træet er i stand til at optage. Tilføres for meget olie på fabrikken, vil den overskydende mængde danne en uønsket blank og delvist fedtet hinde. DanPlank og DanParket er behandlet med præcist den maksimale mængde olie på fabrikken og gulvene er derfor principielt færdigbehandlede ved levering.

Ved særligt høje, individuelle ønsker til den færdige olieoverflade straks ved ibrugtagning eller i tilfælde af højere krav i badeværelser og køkkener eller andre hårdt belastede områder kan plejeolie med fordel påføres inden ibrugtagning. Visse træsorter optager olien mere uensartet end andre. Dette er naturligt og kan udbedres med plejeolie enten lokalt eller på hele overfladen.

Gulve behandlet med naturolie kan altid plejes og repareres med plejeprodukter både lokalt og på det samlede gulv uden at skulle slibe i træet (i modsætning til UV-olie, der hærder og efterlader en hinde som lak og derfor skal efterbehandles samt plejes nøjagtigt som en lak med tilhørende slibning ved pleje).

Naturolie hærder ved kontakt med ilt (modsat UV-olie der hærdes kunstigt på fabrik på nøjagtig samme måde som lak dog uden at opnå lakkens styrke). Da denne proces varer op til 7 dage fra montage, er det vigtigt at beskytte gulvet mod fugt, vand og skidt i denne periode. I tilfælde af, at der spildes væske på gulvet, eller der forekommer aftryk fra fødder, er dette let at fjerne ved behandling med plejeolie. Gulvet må ikke vaskes eller aftørres med en fugtig klud de første 7 dage efter montage. Større pletter fjernes ligeledes let ved påføring af plejeolie eller ved vanskeligere pletter trærens efterfulgt af plejeolie.

Alle olier kræver løbende pleje og vedligeholdelse. Sker dette i henhold til vore og Trip Traps vejledninger, vil DanPlank og DanParket trægulve fremstå smukke og naturlige efter mange års brug.

Oliering af lakerede gulve
Det er principielt muligt at oliere gulve, som tidligere har været lakeret. Olien vil naturligvist ikke binde på evt. lakrester, hvorfor det er vigtigt, at få al lakken slebet væk, inden olien påføres det rå træ.

Reklamationer
Reklamationer undgås bedst ved at sikre sig følgende: betongulvet skal være tørt, dampspærre anvendes ved nystøbte betongulve eller betondæk, ujævnheder i undergulvet på mere end 2mm per meter udspartles, gulvene akklimatiserer 48 timer i uåbnet emballage i de rum de skal lægges i, brug 2-3mm underlag, hold en fugeafstand på min. 10mm hele vejen rundt, anvend godt med lim, slå brædderne helt sammen og læg gerne de første 2 rækker brædder først - mål med en snor, at de ligger perfekt og vent så til næste dag med at arbejde videre. Der er da mindre risiko for at slå de næste rækker brædder ud af ‘form’.

Hold en relativ luftfugtighed, der aldrig kommer under 35%!

Der skal ubetinget reageres med det samme, såfremt der før eller under lægningen opdages synlige fejl - ellers bortfalder reklamationsretten. Se i øvrigt vore Handelsbetingelser.

Rengøring
Lakerede overflader: Gulvene støvsuges ved normal rengøring. Lejlighedsvist - når det tiltrænges - vaskes gulvet i rent vand tilsat lidt eddike med en hårdt opvredet klud. Med mellemrum kan der anvendes en mild sæbeopløsning. Gulvet eftertørres straks med en tør klud.

Olierede overflader: Gulvene støvsuges ved normal rengøring. Lejlighedsvist – når det tiltrænges – vaskes gulvet i Trip Trap natursæbe i natur eller hvid. Med sjældne mellemrum efterbehandles hele gulvet med Trip Trap plejeolie iht. producentens anvisninger. Undergulvet skal være rent, tørt og jævnt og udspartles med selvnivellerende spartel, som er meget hurtigttørrende, såfremt der er ujævnheder på mere end +/-2mm over en afstand på 2 meter.

Sæbebehandling
Sæbebehandlede gulve skal vaskes 3-4 gange i henhold til vore vejledninger inden brug.>

Underlag
Underlaget anbefales som Tuplex eller et lignende materiale eller som min. 0,2mm plastfolie. Ved nybyggeri, hvor der er større risiko for fugt, skal betonfugten være i orden (se dette) og det skal sikres, at underlaget er med dampspærre. Også her anbefales Tuplex eller et tilsvarende materiale. Tuplex lægges, så der overlappes 20cm og kanterne skal tapes sammen. Underlaget skal helt ud til og ca. 10cm op ad væggene og skæres til efter lægning af gulvet.

Vedligeholdelse
Lakerede overflader: Den løbende rengøring er i de fleste tilfælde tilstrækkelig til at holde gulvene i mange år. Ønskes efter manges års brug en ’opfriskning’ af lakoverfladen må hele gulvet matslibes med f.eks. korn 120 (gerne som en måtte på ‘polerermaskinen’), støvsuges grundigt, vaskes med en vand/eddikeopløsning som affedter gulvet og til sidst efterlakeres. Bedst resultat opnås ved brug af grundlak med mellemslibning og afslutning med toplak. Et sådant nylakeret gulv holder igen i mange år. Der kan anvendes såvel syrehærdende som vandbaserede lakker. Førstnævnte giver fortsat den stærkeste overflade..

Olierede overflader: Udover den løbende vask med Trip Trap natursæbe skal oliebehandlede trægulve med mellemrum tilføres en plejende olie – typisk en gang om året for boliggulboliggulve og langt oftere for stærkt belastede gulve. Plejen kan evt. begrænses til de slidte områder.


 
                                                                                                                                                                                                                                                                             
Jutlandia Trading A/S  -  Karetmagervej 23A  -  DK-7000 Fredericia
Tlf +45 96 99 64 30  -  Fax +45 96 99 64 71  -  E-mail: mail@danplank.dk  -  CVR-nummer: 10 53 24 18